Tiden med EU

Vort medlemskab i EU igennem tiderne har været med blandede følelser, hvilket gør, at Danmarks befolkning ikke helhjertet har accepteret EU. Dette er i de senere år blevet til en større modstand, som vore politikere har siddet overhørig.
EU er blevet en kolos på lerfødder.

DanskExit vil ud af EU
Tysklands kansler Angela Merkel og Frankrigs præsident Emmanuel Macron har egenrådigt bestemt udviklingen i Europa.
Danmark er i EU sammenhæng nr 18 i rækken af medlemslande, og parlamentet består af 275 medlemmer, heraf er 13 danske.
Vi er jo heldige, at man i rådet kan nedlægge veto, ellers er det kvalificeret flertal som bestemmer.
Dette betyder, at Danmark igennem de senere år har fået pålagt vedtagelser i EU som reelt er blevet trukket ned over vort land, og vores love er blevet tilrettet EU’s bestemmelser.

Derved har Danmark mistet en stor del af vores selvbestemmelse, dette kan ikke forsætte, hvorfor vi må bede om en afstemning om forsat medlemskab.

Afstemninger

Vi stemte os ind ind i Ef i 1972 og har været medlem siden 1973
Stemmeprocenten var 90,1% for stemte 63,4% imod 36,6%

Vi stemte om EF-Pakken i 1986 afstemningen gjaldt traktatens hovedformål at etablere det indre marked, således at Ef kunne blive konkurrencedygtig. Med bl.a. at afskaffe handelshindring.
Stemmeprocenten 75,4% for stemte 56,2 % imod 43,8 %

Vi stemte så igen i 1992 om Maastricht- Traktaten

Mening med afstemningen var ,at man tog det europiske samarbejde op på et helt nyt niveau. Med traktaten blev Ef omdannet til EU. Traktaten var på 53 artikler og det var klart at man Skulle afgive mere suverænitet, endvidere bestod den af at EU skulle være en monetær union og politisk union. Traktaten er opbygget på de 3 søjler : Søjlerne markerer en skelen mellem det overstatslig og det mellemstatslige samarbejde. Den omhandlede også at man skulle have fælles udenrigs og sikkerhedspolitik . Man skulle have fælles mønt .
Stemmeprocenten deltagelse 81,1% for stemte 49,3% imod 50,7%
Dette var et chok for Schlüter regeringen og fik en aftale om for genforhandling
og det fik de.

Edinburgh aftalen i 1993

Som resultat af afstemningen om Maastricht som blev et nej, fik Danmark lov at stemme igen dog med indbygget 4 forbehold med nej

1. Unionsborgerskabet
2. Tredje fase af den økonomiske og monetær Union ( ØMO)
3. Forsvar samarbejdet
4. Overstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggende
Stemmeprocenten var 86,5% for stemte 56,7% imod 43,3%

Amsterdam- Traktaten i 1998

Danskerne skulle afgøre om at Danmark skulle godkende denne traktaten
Et af formålene med traktaten var at gøre EU klar til at modtage nye lande
Desuden var en del af traktaten, at en række samarbejdsområder skulle fra ” mellemstatslige niveau” op i overstatsligt niveau. Bla. Schengen- samarbejdet
Stemmeprocenten 76,2% for stemte 55,1% imod 44,9%

2000 afstemning om Euroen

Det var utroligt at lave denne afstemning da danskerne tidligere havde sagt nej i
Maastricht aftalen, det blev da også afvist af danskerne
Stemmeprocent 87,6 % for stemte 46,8% imod 53,2%

Afstemning af patentdomstol 2014

Denne havde ikke den store befolknings interesse
Stemmeprocent 55,85 % 62,5 % for og 37,5 imod

Afstemning om retsforbehold i 2015

Regeringen sendte denne traktat ud til afstemning, denne indeholdt 16 punkter
hvoraf afgivelse af suverænitet til Europol blev kardinalpunktet og DF var det tone angivne parti og fik forbeholdende til at falde
Stemmeprocenten var 71,98 % for 46,9 % nej 53,1

De danske politikere må havde sovet i timen, eller er de så EU ivrige, at de ikke kunne se at der i de forskellige traktater var vedhæftede vedtagelser af andre bestemmelser som ramte Danmark hårdt.
Schengen aftalen betød at vi ikke skulle have grænser i imellem EU landene og at man skulle beskytte EU ved de ydre grænser. Schengen brød sammen og vi fik enorme fremmed ind i vores land da vi ikke havde nogen grænse kontrol- Den var med i Amsterdam aftalen hvor Danmark skulle havde sagt fra.

Et land uden grænse er ikke noget land

Amsterdam traktaten sagde også at medlemslandene ikke længer havde selvbestemmelse og ikke kunne føre sin egen udlændinge politik.
Man kunne vedtage alt i denne traktat ved kvalificeret flertal, så ledes flyttede men rundt i de 3 søjler, og Danmark lod det ske Hvorfor man ved afstemningen blev taget
ved næsen.

Nu skal vi have afstemning af Forsvarsforbeholdet den 1 juni, det er ikke i orden at fjerne dette forbehold på grund ag Ukraine krigen. Jeg håber, at du kan gennemskue dette skimas ,som de 4 gamle partier nu gør.

 

Stem NEJ

 

 

 

 

 

.